Hun knyttede sin højre hånd, løftede den op i brysthøjde og bankede på. Hos sig selv. Slog tre gange med knoerne dunk, dunk, dunk, og da var det, hun hørte det. Et svagt ekko af hvert af de tre dunk. Et ekko, der med al ønskelig tydelighed bekræftede det, hun havde anet Hun var hul. Hun forsøgte at græde, men kunne ikke, tørlagt som hun var. Hun kiggede sig selv i øjnene i spejlet. Det her var ...